At leve naturligt, sundt og harmonisk er ikke en selvfølge. Mange mennesker i dette land lever et usundt liv med nedsat livskvalitet. Dette medfører forringet arbejdsevne, sygdom og øget risiko for tidlig død.
Den såkaldte folkesundhed placerer danskerne på 23. pladsen i verden og København er den storby i Europa med lavest middellevetid. |  |
Både for den enkelte og for virksomhederne ligger der store muligheder i at optimere sundheden.
Der sættes i dag, mere end nogen sinde før, fokus på sygefravær og behandling af nedslidte medarbejdere. Desværre gøres der stadig for lidt for at forebygge sygdom og nedslidning.
De fleste af os ved godt, hvordan man lever sundt. At omsætte denne viden i aktiv handling er den store udfordring. Man kan forebygge og behandle sygdom, men man kan ikke behandle sig til sundhed.
|
|